• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Madrid

Viden om Madrid som rejsedestination

  • Forside
  • Attraktioner
  • Hotel
  • Transport
    • Lufthavn
    • Områder i Madrid – Hvor skal man bo?
  • Blog
    • Verden rundt
  • Om MadridGuide
    • Kontakt
  • Privatlivspolitik
  • Show Search
Hide Search

Madrid Lufthavn: Transport & Gode Råd

Madrid lufthavn guide

Vil du gerne vide mere om Madrid Barajas lufthavn? Her ser vi for eksempel på, hvordan du kommer fra Madrid lufthavn til centrum, men også på butikker, restauranter, terminaler og andet der har med lufthavnen at gøre. Med andre ord: Du får en fuld lufthavnsguide lige her!

Indholdsfortegnelse

  • Fra lufthavn til centrum
    • Taxi: €30
    • Metro: €7.50
    • Cercanías: €7.50+
    • Bus: €3-15
  • Fakta om lufthavnen
  • Butikker i Madrid lufthavn
  • Restauranter i Madrid lufthavn
  • Har du spørgsmål eller kommentarer?

Fra lufthavn til centrum

Det er ikke svært at komme fra Madrid lufthavn til centrum af byen. Du har flere forskellige muligheder:

  • Taxi
  • Metro
  • Cercanías (bytoge)
  • Bus

Taxi: €30

Taxi er super nemt. De holder uden for hver eneste af lufthavnens terminaler. De officielle taxier kører efter en fast pris, der hedder 30 euro (lidt over 200 kr) fra lufthavnen og til ethvert sted i centrum. Lidt dyrt i forhold til de andre muligheder, men det er super nemt og komfortabelt. Og taxi er en mulighed i alle døgnets timer. Fortæl chaufføren hvor du skal hen, og så bliver du kørt så tæt til dørs som muligt. Bekræft lige med chaufføren at prisen er 30 euro, inden du sætter dig ind.

Metro: €7.50

Metro er også forholdsvis simpelt. Lufthavnen har sin egen metrostation. Faktisk er der to af slagsen. Terminal 1, 2 og 3 deler en metrostation, mens Terminal 4 har sin egen. Du kan altså tage metroen direkte fra lufthavnen af, uanset hvilken terminal du lander i.

Det mest populære er at tage metroen ind til det stop der hedder “Nuevos Ministerios”. Herfra kan du skifte til en anden rute, som fører dig endnu tættere på din endedestination. Det kan enten være rute 6 (Circular), der blandt andet fører til Pacífico og Principe Pío. Det kan også være rute 11 (Hospital Infanta Sofía-Puerta del Sur), der fører til centrale destinationer som Tribunal og Plaza de España.

Hvis du har spørgsmål angående det at komme fra Madrid lufthavn til centrum via metroen, så stil det i kommentarfeltet i bunden. Jeg hjælper gerne med at finde den rette rute, hvis du skriver, hvor du skal hen.

Fra Madrid lufthavn til Madrid centrum med metro

Når du skal med metroen, skal du først købe et fysisk metrokort. Det kan genopfyldes hver gang du bruger det. Der er desuden et lufthavnstillæg, når du rejser til og fra lufthavnen med metro. Du køber dit metrokort og påfylder din billet i en automat ved metroen. Der er folk anset til at hjælpe, hvis du får brug for det.

Samlet skal du forvente at betale i omegnen af 7-8 euro for at komme fra lufthavnen til centrum med metroen. Den præcise pris afhænger af din endedestination.

Så dyre er de almindelige metroture dog ikke: Inde i centrum betaler du som regel et sted mellem 1,50 og 2 euro for en tur i Madrids metro.

Metroen lukker kl 2, men du skal med lidt før for at nå det. Hvis du ankommer efter kl 1.30 om natten er metroen formentligt ikke en mulighed.

Cercanías: €7.50+

Også kendt som bytoge. Lidt ligesom S-tog i København.

Prisen afhænger af endedestinationen. Hvis du vil til Madrids centrum, fx til Atocha, Sol eller Príncipe Pío, så koster det samme pris som med metroen. Hvis du vil til et af forstadsområderne, bliver det lidt dyrere. Men det skal de fleste turister ikke.

Cercanías dækker primært forstadsområderne, men alle togene kommer forbi Atocha i Madrids centrum. Der er længere imellem hvert stop. Derfor er det et godt valg, hvis du ved præcis, hvor du vil hen, og hvis det tilfældigvis er i nærheden af en station med disse bytoge.

Cercanías (bytoge) kører fra Terminal 4 i lufthavnen. Der er to linjer: C1 og C10. Begge kommer forbi både Charmartín, Nuevos Ministerios og Atocha – altså med gode muligheder for at stå af her, og eventuelt skifte til en metrolinje, hvis nødvendigt.

Der er mere plads i disse tog end der er i metroen. Både med hensyn til siddeplads, men også med bagage. Det er generelt mere komfortabelt.

Bus: €3-15

Til sidst har vi bus, som også er en fin mulighed. Busser kører hele døgnet rundt ligesom taxier, og ruterne fører som regel til Madrids mest populære områder. Fordelen er at det er super billigt – ulempen er, at du selv skal holde lidt øje med stoppested, og at du nok ikke kommer helt til døren.

Men bus er en fin mulighed, hvis du gerne vil spare penge, og hvis du gerne vil kigge lidt ud af vinduerne for at danne dig et indtryk, når du ankommer til Madrid.

Læs min generelle artikel om transport i Madrid, hvis du vil lære endnu mere om, hvordan det hele fungerer.

Fakta om lufthavnen

  • 12 km fra centrum af Madrid.
  • 4 terminaler. T1, T2, T3 & T4.
  • De første 3 terminaler hænger sammen og fungerer egentlig som én terminal.
  • Terminal 4 er den nyeste og er en særskilt terminal med de vigtigste forbindelser.
  • De fleste danske rejsende lander normalt i enten T2 eller T4.
  • Lufthavnen byder på gratis Wi-Fi (internet).
  • Lufthavnens IATA-kode er “MAD”.
  • Spaniens travleste lufthavn målt på antallet af passagerer.
  • Det er den sjettetravleste lufthavn i Europa.
  • Det er den fysisk største lufthavn i Europa, sammen med Charles de Gaulle Paris.
  • Selvskabet Iberia står for 40% af trafikken til og fra Madrid Barajas lufthavn.
  • De hyppigste forbindelser er til Lissabon, London og Paris.
  • Du kan flyve direkte mellem Madrid og København hver dag.
  • Der er indimellem direkte ruter fra Billund og Aalborg, men for det meste skal du have et skifte i en anden lufthavn undervejs.

Tjek Madrid lufthavns egen officielle hjemmeside her. Kan læses på enten spansk eller engelsk.

Butikker i Madrid lufthavn

Shopping i Madrid lufthavn

Madrid lufthavn har flere store toll-free shops som sælger lidt af hvert. Det er typiske lufthavn butikker, hvor du kan købe souvenirs, parfume, slik, cigaretter, alkohol, bøger og meget mere.

Men der er også flere reelle butikker i Madrid lufthavn. Adskillige tøjbutikker fra kendte mærker (fx Calvin Klein, Hugo Boss m.fl.), samt mange spanske kæder. Real Madrid har to officielle shops i lufthavnen, og det er godt eksempel på, at variationen er høj. Du finder mange spændende butikker – naturligvis alt efter hvilken terminal du befinder dig i.

Priserne kan også variere meget. Nogle ting er billigere end udenfor lufthavnen, mens andre kan være dyrere. Et godt eksempel på dyre ting i lufthavn er mad og drikke: Men det er du nok vant til fra andre lufthavne.

Restauranter i Madrid lufthavn

Restauranter Madrid lufthavn

Den mest populære spanske fastfoodkæde 100 Montaditos er naturligvis til stede i lufthavnen. Dog er maden forholdsvis simpel og ikke noget særligt – drinks er dog gode, og det er super billigt hos dem. Derudover er der Burger King og McDonalds i både terminal 1, 2 og 4.

Hvis du ikke er til fastfood er der heldigvis også rigtige restauranter, men her er priserne højere. World’s Food har et fint ry. Ellers er der Eating Point som har lidt af hvert, generelt af bedre og sundere kvalitet end fastfoodrestauranterne, og lufthavnen har også flere sushirestauranter.

Caféer er der også en del af af, hvis du bare er til noget simpelt. Og ja – du kan sagtens få tapas i Madrid lufthavn!

Har du spørgsmål eller kommentarer?

Måske er det vigtigste allerede blevet beskrevet i artiklen, men hvis ikke, så sig gerne til. Kommentarfeltet er åbent herunder, hvis du har spørgsmål eller kommentarer til noget af indholdet.

Se mine forslag til at finde hotel i Madrid, hvis du ikke allerede har fundet ét.

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. henrik skovgaard skriver

    november 29, 2018 kl. 7:59 am

    Hej…. Jeg skal bo på hotel Nuevo Madrid, C/Bausa, 27 Madrid. Hvad er den nemmeste/billigste transport fra Madrid lufthavn til hotellet?

    tak for hjælpen
    Med venlig hilsen, Henrik.

    Svar
    • Heiberg skriver

      maj 14, 2019 kl. 2:56 pm

      Tog fra charnmartin til Segovia, mod hvilken endestation? Tak

      Svar
  2. Mia skriver

    marts 12, 2019 kl. 10:22 am

    Hej. Jeg skal bo på VP plaza espania, hvad er den nemmeste/billigste måde at komme til hotellet fra lufthavnen og omvendt.

    På forhånd tak for hjælpen. Mvh Mia

    Svar
  3. Magdalena skriver

    marts 14, 2019 kl. 12:14 pm

    Hej… Jeg skal bo på Hostal Don Alfonso/Plaza de Calenque 1/Madrid.
    Hvad er det nemmeste/hurtigste transport fra Madrid Lufthavn?

    mvh
    Magdalena

    Svar
  4. Karen skriver

    marts 31, 2019 kl. 3:07 pm

    Hej
    Skal bo på hostal Fernandez ,Calle Leon 10 i centrum
    Hvordan kommer vi nemmest dertil med offentlig transport ?
    På forhånd tak
    Mvh
    Karen

    Svar
  5. Holger Benfeldt Lund skriver

    april 1, 2019 kl. 7:52 pm

    Hej
    Vi vil meget gerne have lidt hjælp 😊
    Vi flyver til Madrid på fredag med ankomst kl. 18:55 med Iberia.
    Vi skal bo på
    Hotel Principe Pio hotel Madrid
    Cuesta de San Vincente 14
    Madrid
    På lørdag skal vi til station Santiago Bernabeu og se Real Madrid – Eilad
    Vi vil også gerne have hjælpe til transport ud til station fra vores hotel.
    På forhånd tak for din hjælp!😊
    Mvh. Holger Benfeldt Lund

    Svar
  6. Tatiana skriver

    april 2, 2019 kl. 9:41 am

    Hej
    hotel Cason del Tormes.
    Bus eller metro??

    Svar
  7. Torben larsen skriver

    april 8, 2019 kl. 7:05 pm

    Hej. Vi skal bo på calle del meson de paredes, hvordan kommer vi bedst dertil lander først kl 23.35
    Mvh Torben

    Svar
  8. Soren P. Heiberg skriver

    april 21, 2019 kl. 1:35 pm

    Vi er to der gerne vil til Segovia d 14-05-19 kl. Ca 16 fra Madrid internationale airport, hvorledes er det nemmest?

    Svar
  9. Mia Juel Rahbe skriver

    april 30, 2019 kl. 5:35 pm

    Hejsa 😊
    Vi er to der skal fra Madrid lufthavn til hotel ROOM 007 SELECT SOL på Calle De las Fuentes 13 i Madrid centrum. Hvilken transportform er det bedste for os ?
    Mvh Mia

    Svar
    • admin skriver

      maj 2, 2019 kl. 6:12 pm

      Hej Mia

      Taxi er nemmest og hurtigst. Vil koste 30 euro fra lufthavnen, og de holder lige udenfor.

      Hvis I vil tage metroen, kan I tage linje 8 fra lufthavnen og tage til Nuevos Ministerios. Her skifter I til linje 10 og tager videre til Príncipe Pío. Fra Príncipe Pío kan I tage R-linjen til Ópera (der er bare et enkelt stop, og det er også en metrolinje). Herfra er der en gåtur på få minutter. Samlet tager det omkring 45 minutter og koster 7-8 euro per person.

      God tur!

      Svar
  10. Michael skriver

    maj 1, 2019 kl. 7:26 pm

    Hej

    Hvilken metro linie skal jeg bruge fra lufthavnen til stationen Callao ?

    Svar
    • Jacob, MadridGuide.dk skriver

      maj 2, 2019 kl. 6:16 pm

      Hej Michael

      Tag linje 8 fra lufthavnen til Nuevos Ministerios. Her skifter du til linje 10 og fortsætter til Alonso Martínez. Skift her til linje 5 mod Callao (du kan også bare blive i linje 10 indtil Plaza de España – det er kun 5 minutters gåtur væk fra Callao).

      Samlet kan du forvente en tur på 35-40 minutter og en pris på 7-8 euro.

      God tur!

      Svar
  11. Kirsten skriver

    juni 7, 2019 kl. 7:31 pm

    Hej! Kan jeg købe GLUTENFRI mad i Madrids lufthavn?

    Svar
    • Jacob, MadridGuide.dk skriver

      juni 17, 2019 kl. 1:33 pm

      Tror helt sikkert det er muligt.

      Svar
  12. Bjarne Frost skriver

    september 19, 2019 kl. 3:21 pm

    Hello! Sidst jeg var i Madrid med familien, købte vi ( såvidt jeg husker) et 10-turs kort til Metroen.. Så lukkede vi den ældste igennem, og troede, hun bare kunne række os kortet- og resten så kunne komme igennem.
    Det virkede ikke! Måske er det personligt?
    Nu skal jeg afsted med kæresten, i Oktober, og lurer lidt på, hvad det mest rationelle vil være: Vi skal bo nær Sol( jeg kender vejen dertil) ? Vi skal ikke ret meget med Metroen, de par dage vi er der.

    Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Primær Sidebar

Seneste indlæg

  • Hvad er Madrid kendt for?
  • Toledo ➛ Interessant by tæt på Madrid
  • Salamanca ➛ Besøg historisk studieby
  • Segovia ➛ Endagstur fra Madrid til Segovia
  • Madrid Lufthavn: Transport & Gode Råd

Kategorier

  • Attraktioner
  • Blog
  • Endagsture
  • Gastronomi
  • Generelt
  • Overnatning
  • Spansk
  • Steder
  • Transport

Copyright © 2018 MadridGuide.dk. Alle rettigheder forbeholdes.